Dansk politi sylter med vilje sager, så efterforskning droppes

DR skriver :
Politiet undlader i en række sager helt bevidst at tage de skridt, der skal til for at undersøge og efterforske kriminalitet.
Det fortæller en række nuværende og tidligere betjente til DR.
Det betyder, at betjentene undlader at tage de relevante efterforskningsskridt, så sagerne i stedet kan lukkes – eller sørger for, at der slet ikke bliver en sag til at begynde med.
Betjentene fortæller, at det er noget, de er blevet pålagt af deres ledelse.
En tidligere sjællandsk betjent oplyser, at han blandt andet blev pålagt at lukke sager uden at efterforske, fordi sagsbunkerne skulle nedbringes:
– Der lå store sagsbunker, der skulle afvikles. I daglig tale hed det, at nu skulle man over og lukke sager. Og det kunne være alle mulige forskellige sagstyper, der lå i de bunker.
Kunne det også være personfarlig kriminalitet?
– Ja, det kunne det.
DR har i alt talt med fire nuværende og fire tidligere betjente fra fem forskellige politikredse fra både Sjælland og Jylland. DR kender betjentenes identitet og funktioner hos politiet. De ønsker alle at være anonyme, da de enten fortsat er i politiet eller samarbejder med politiet i deres nuværende arbejde.
Også politiforsker og ph.d. Adam Diderichsen fra Syddansk Universitet, der tidligere har været chefanalytiker i Rigspolitiet, slår fast, at den praksis som de anonyme betjente fortæller om, er i strid med lovgivningen. Han fortæller, at begrebet er velkendt i politiet.
– Ja, jeg kender det udmærket, og det tror jeg, at alle, der har været i dansk politi, gør.
Han forklarer, at man pynter på sagen, så den kommer til at passe i den kategori, man gerne vil have den i, og at det typisk er et ressourcespørgsmål.
Betjent: Det sker dagligt
Èn af betjentene fortæller til DR, at vask af sager sker “dagligt”, mens en anden forklarer, at sager vaskes i “hobetal”.
En ansat i en jysk politikreds forklarer, at man har flere navne for at “vaske sager” i politiet. Man kalder det også at “skrive den anden vej”, “skrive død” eller gøre sagen “tynd”.
Han sad blandt andet med en sag, der ifølge hans egen vurdering, “kunne føre til en hel masse”.
– Så får jeg at vide, at det er 100 gange nemmere, hvis jeg skriver den død. Jeg ved godt, at der ikke er ressourcer, så jeg vasker sagen. Men det er psykisk enormt belastende, for jeg har jo søgt ind til politiet for at stille de ansvarlige til ansvar for deres handlinger.
Blandt de udbredte metoder er ifølge betjentene ikke at indhente videoovervågning i tide eller ikke at afhøre vidner. Men selv hvis en sag har vidner, som man afhører, så kan man alligevel vaske sagen. Det fortæller en tidligere efterforsker fra en sjællandsk politikreds.
– Du kan vinkle afhøringerne, så de passer til den sag, du skal lukke ned. Du lader være med at spørge uddybende ind til, hvis der bliver fortalt noget. Så det handler om at få skrevet de relevante oplysninger, så du kan lukke sagen.
Mens Rigspolitiets ledelse ikke kender til begrebet, så gør ledelsen i Midt- og Vestsjællands politi. Det fortæller vicepolitiinspektør Kim Løvkvist, da han bliver interviewet om en voldssag, som politikredsen har lukket på et forkert grundlag.
Vi har jo talt med kilder i politiet, som taler om et begreb, der hedder at vaske sager. Er det et begreb, du kender til?
– Det har jeg hørt om.
Hvad har du hørt. at det indebærer at vaske en sag?
– Det kan være, at man ikke tager en anmeldelse alvorligt, at man lader være med at registrere den eller nogen af den slags fiksfakserier.
Læs mere her :
https://www.dr.dk/nyheder/indland/anonyme-betjente-vi-begraver-reelle-politi-sager#!