Statens Serum Institut, SSI, vil have adgang til danskernes bankkonto

BT skriver :
Opkast. Diarré. Mavesmerter.
De fleste har prøvet en madforgiftning. Hver gang et udbrud af for eksempel salmonella eller listeria rammer, er det et »kapløb med tiden.«
Nu skal et forskningsprojekt gøre Statens Serum Institut hurtigere og bedre til at stoppe et smitteudbrud. Men det kræver, at vi giver adgang til vores bankkonto og kvitteringer.
Nu giver forskningsprojektet ‘Foodsafe’ forsøgsvis SSI mulighed for at hurtigere at finde en smittekilde.
»Vi udvikler et redskab, der gør os i stand til med samtykke fra borgerne, at få direkte indsigt i, hvad de har købt og hvornår, uden at det er besværligt for borgerne,« siger Frederik Trier Møller.
Danskere, der hos lægen har fået bekræftet, at de har en fødevarebåren infektion, kan forvente at få brev fra SSI.
»I e-Boks spørger vi, om de vil give digitalt samtykke til, at SSI må få adgang til informationer om deres indkøb.«
Med samtykket kan forskerne trække data fra de transaktioner, som forbrugerne i en afgrænset periode har foretaget med deres betalingskort.
»Kan vi se, at en enkelt virksomhed går igen hos flere syge, kan vi sammen med Fødevarestyrelsen bede virksomheden om kvitteringer fra de bestemte kunder. Måske kan vi så se et sammenfald i de fødevarer, der er købt,« siger Frederik Trier Møller.
Men det stopper ikke der.
»Et fremtidsperspektiv er, at man måske kan lave en service, hvor man som kunde kan få en advarsel, hvis man har købt produkter, som er blevet tilbagekaldt.«