3. maj 2025

EU som demokrati – eller diktatur?

Af Mario Pedranz :

Her er hvad EU har foretaget sig de sidste par år:

Forsøgt at lave et statskup i Georgien.

Forsøgt at myrde Slovakiets Robert Fico.

Fængslet Marine Le Pen.

Annulleret valget i Rumænien.

Forsøgt at fratage Ungarn deres stemme og deres vetoret.

Sendt milliarder af euro til hvidvaskning i Ukraine.

Saboteret Nord Stream 2.

Forsøgt et statskup i Serbien.

Er igang med at stemple det tyske parti AfD som terrorister, dvs ca. 27 millioner indbyggere.

Saboterer fredsforhandlingerne, mellem Rusland og Ukraine, 24/7.

Giver bureaukraterne i Bruxelles og Strasbourg lønforhøjelse, mens befolkningen sulter.

OG DE KALDER SIG ET DEMOKRATI!!!!


Af Karsten Drøjdal :

Når Staten vender sig mod folket

Der findes en linje, som ethvert demokratisk samfund bør frygte at overskride.

Det er den linje, hvor staten ikke længere tjener folket, men bekæmper det.

Den linje er nu blevet overskredet flere steder i Europa.

Danmark bevæger sig i samme retning.

I Tyskland har regeringen netop aktiveret sin efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, til officielt at erklære oppositionspartiet AfD som højreekstremistisk og dermed som en slags fjende af staten. Dermed har man, med ét koldt bureaukratisk greb, stemplet hver femte tyske vælger som potentiel trussel mod demokratiet.

Ikke for vold, men for at have stemt “forkert”.

Dette er ikke demokrati. Det er regimebeskyttelse forklædt som ansvarlighed.

AfD er et folkevalgt parti. Det repræsenterer millioner af borgere, der ønsker en anden kurs. I stedet for at imødegå dem med politiske argumenter, sætter staten efterretningstjenesten ind. Dette er DDR-taktik, ikke moderne demokrati. Det minder os om mørke kapitler, vi troede vi havde forladt. Men de er tilbage….Blot i jakkesæt og med pressemeddelelser i hånden.

Danmark bør ikke pege fingre. For i vores eget land ser vi de samme tendenser. Socialdemokratiets ønske om totalovervågning af danskerne….

Logning af al kommunikation, adgang til private beskeder, bevægelsesmønstre, hvem vi taler med, og hvor vi befinder os.

Der intet mindre end en digital spændetrøje for en fri befolkning. Alt sammen under dække af “tryghed”.

Det er ikke tryghed, når staten overvåger sine egne borgere uden konkret mistanke. Det er et magtsystem, der frygter sin egen befolkning mere end virkelige fjender.

Vi så det også i sagen om Lars Findsen, tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Fængslet og isoleret.

Ikke for at have forrådt landet, men for at være ubelejlig for regeringen. Findsen var ikke en sikkerhedsrisiko. Han var en politisk fange i Danmark anno 2022. Og alt for mange tier om det, som om det er blevet normalt.

I Frankrig kriminaliseres EU-modstandere.

I Rumænien diskvalificeres uønskede partier fra valg.

I England fængsles borgere der giver udtryk for opposition mod en løbsk udlændinge og kriminalitets-politik.

Almindelige mennesker er blevet politiske fanger.

Det fælles mønster er isnende klart: Staten har mistet tålmodigheden med demokratiet og ytringsfriheden.

I dag bruges efterretningstjenester og domstole ikke til at beskytte folket, men til at skræmme og aflive opposition.

Vi bevæger os ind i en æra, hvor systemet beskytter sig selv imod befolkningen.

Hvor kritik kaldes ekstremisme.

Hvor ytringsfrihed kun tolereres, når den bekræfter magten.

Når staten stempler kritik som farlig og tavshed som ansvarlighed, da har vi forladt demokratiet i alt andet end navn.

Vi må vågne. Ikke i morgen. Nu.

For hvis vi fortsat lader os berolige af pæne pressebriefinger og omsorgsfulde paroler, mens grundlæggende rettigheder smuldrer under fødderne på os, så vil vi i historien stå tilbage som den generation, der gav friheden væk for en illusion af sikkerhed.

Og ingen stat, intet system, intet folk kan overleve, når sandheden bliver mistænkelig, og borgeren bliver fjenden.

Hvorfor jeg elsker USA – og fravælger den europæiske model

Karsten Drøjdal skriver videre :

Der er noget dybt foruroligende ved den systematiske foragt, som både EU, den danske regering og den socialistisk prægede presse udviser over for Donald Trump – og dermed over for det amerikanske folks frie og demokratiske valg.

Det er ikke bare en hadsk kritik af en politiker. Det er et undergravende angreb på hele den amerikanske idé: Frihed, ansvar, national stolthed og troen på individets evner.

Jeg elsker USA, fordi det er det sidste store land i den vestlige verden, hvor frihed ikke er noget, der deles ud fra en statslig pulje – men noget, man er født med.

Hvor individet er centrum.

Hvor personlig succes og styrke er noget, man hylder – ikke skammer sig over.

Hvor ytringsfriheden er hellig, også når det gør ondt.

Lad os tage nogle eksempler.

🇺🇸 I USA har man First Amendment – en forfatningssikret ytringsfrihed. Det betyder, at selv den mest upopulære stemme har ret til at blive hørt.

🇪🇺 I EU har vi i stedet et voksende regime af “informationskontrol”, “desinformationskommissioner” og “fact-checkere”, som i praksis bruges til at censurere dem, der tænker anderledes end systemet.

🇩🇰 I Danmark kalder man det “samfundssind”, men det er stadig en pæn indpakning af censur og ensretning.

🇺🇸 I USA kan man stifte en virksomhed på en eftermiddag og lade markedet afgøre, om idéen er god.

🇪🇺 I EU kvæles initiativet i tilladelser, regulativer og klimadokumentation.

Frihed til at handle er blevet erstattet af retten til at ansøge.

🇺🇸 I USA er patriotisme en ære.

Flaget vajer foran hver skole, og børn lærer, at de er en del af noget større.

🇪🇺 I EU er nationalfølelse blevet en skam. Man skal helst være “europæer” – ikke dansker, tysker eller franskmand – og hvis man siger “Danmark først”, får man straks etiketten “ekstremist”.

🇩🇰 I Danmark tales der nu om amerikanske tropper på dansk jord.

Den såkaldte intellektuelle, socialistiske elite, er ramt af panik.

Det fremstilles, som om vi inviterer en invasionsstyrke. Samtidig skriger de samme mennesker på NATO-beskyttelse mod Rusland. Det hænger ikke sammen. Det afslører en irrationel frygt for vores mest naturlige allierede og en grundlæggende mistillid til alt, der lugter af amerikansk selvsikkerhed og handlekraft.

🇪🇺🇩🇰 Det EU og Danmarks regering ikke evner.

Donald Trump er blevet hadet, ikke fordi han brød reglerne, men fordi han brød konsensus.

Han turde og tør, at tale til folk, der ikke længere føler sig hørt. Han hyldede og hylder arbejderne, virksomhederne og dem, der stadig tror på, at nationen er værd at kæmpe for. Det er præcis det, som de europæiske teknokrater frygter mest – en befolkning, der vågner op og kræver sin frihed tilbage.

🇪🇺 EU vil helst have en lydig, ansvarsløs borger.

En, der accepterer høje skatter og lavt selvværd.

En, der tror, at staten er løsningen – og at selv små valg i hverdagen bør træffes centralt.

Resultatet er tydeligt:

Passivitet, demotivation, mangel på iværksætteri og en udbredt opgivenhed over for fremtiden.

🇩🇰 I Danmark får vi at vide, at vi skal acceptere en grøn omstilling, der ruinerer os økonomisk og skader vores landskab, blot fordi EU og lobbyister har bestemt det.

🇺🇸 I USA har man med Trump et forsvar for kerneværdierne: National energiforsyning og forsyningssikkerhed, nationale interesser, national produktion.

🇩🇰 I Danmark har Folketinget netop reddet en energiminister fra Green Power Denmark, der netop har handlet skadeligt i forhold til noget så ekstremt vigtigt, som Danmarks forsyningssikkerhed.

🇺🇸 Amerikanere føler ikke skam over landet – men stolthed.

🇩🇰🇪🇺 I Danmark og EU kaldes det ekstremt at ønske sit land det bedste.

🇺🇸 I USA kaldes det patriotisme.

Jeg nægter at hade. Jeg nægter at bøje mig for et venstrefløjsnarrativ, hvor verden deles op i “gode” bureaukrater og “onde” borgere, der tænker selv.

“Onde statsledere” der insisterer på befolkningens ret til selvstændig handling uden at skulle fremsende en ansøgning først.

Jeg står ved min kærlighed til USA og alt, hvad landet repræsenterer:

Frihed, ansvar, muligheder og modet til at sige sandheden, selv når den ikke er pæn.

At man hylder succes og ikke kvæler den i skatter og reguleringer.

Europa har brug for flere handlekraftige Trump-typer, ikke færre.

Vi har brug for folk, der tør gå imod strømmen og sige: Det her virker ikke.

Vi er på vej mod centralisering, fattiggørelse og identitetsløshed.

Det er ikke USA, der er problemet.

Det er os.


Vicepræsident JD Vance leverer en syngende lussing til de europæiske politikere

D. 12 februar i år leverede amerikanske J. D Vance en tale til den internationale sikkerhedskonference i München – hvor han bl.a talte om, at Europa var på vej hen til et meget dårligt sted, takket være de inkompetente europæiske ledere.

Se talen her :


Hvorfor blev disse europæiske (højreorienterede) ledere pludselig syge ?

Ja, det kan man jo godt undre sig over… Specielt, når man tænker på, hvad der ellers er sket i Europa de sidste par år…

Af Mario Pedranz :

Aleksandar Vucic er blevet hasteindlagt på et militært hospital i Beograd, med tegn på forgiftning. Han måtte afbryde en rejse i USA, og flyve tilbage til Serbien. Kort efter kom der en melding om at Robert Fico måtte aflyse flere aftaler den 1 maj på grund af sygdom.

Begge ledere skulle være gæster hos Putin i Moskva den 9 maj, for at fejre sejren over nazisterne.

For nogle uger siden truede kyllingehjernen Kaja Kallas alle de europæiske ledere der tog til Moskva, med at der ville komme konsekvenser. Tilfældigt?

Globalisternes bullshit i Europa er eskaleret til noget som ikke engang Orwell kunne forestille sig.

Bliver Orban den næste?

https://unn.ua/en/news/vucic-fell-ill-fico-cancels-visits-before-promised-trip-to-moscow-on-may-9

Vucic er en af EU’s største kritikere, og ville tage til Moskva for at overvære sejrs ceremoni den 9 maj, på trods af kyllingehjernen Kaja Kallas trusler….

https://www.alo.rs/vesti/politika/1057401/aleksandar-vucic-pozlilo-prekida-posetu-americi/vest



Loading