Ursula von der Leyen dømt i “Pfizer-gate” sagen

Nyhedsmediet Kontrast, skrevet af Lars Kaaber, skriver d. 14/5 bl.a:
EU’s General Court har i dag slået fast, at reglerne blev brudt ved at nægte adgang til sms’er mellem Kommissionsformand Ursula von der Leyen og Pfizer-direktør Albert Bourla.
Kommissionsformanden forhandlede egenhændigt under Corona via SMS’er en kontrakt med medicinalbossen til en værdi af 35 milliarder euro. SMS’erne er væk – skatteborgerne betaler.
Et wake-up call for EU’s demokratiske legitimitet
Kommissionen har meddelt, at den vil “nøje studere” dommen og beslutte de næste skridt. Dette kan inkludere en appel til EU-Domstolen, men flere eksperter vurderer, at chancerne for at få omstødt dommen er små, givet dens klare afvisning af Kommissionens argumenter.
Sagen rejser fundamentale spørgsmål om demokrati og ansvarlighed i EU. Hvis topembedsmænd kan træffe beslutninger af enorm betydning via private beskeder uden offentlig indsigt, undermineres tilliden til EU’s institutioner.
Dommen i ‘Pfizergate’ bør tjene som et wake-up call for hele EU-systemet om nødvendigheden af gennemsigtighed og offentlig kontrol.
En kontrakt uden fortrydelsesret
Det, der har vakt størst harme, er selve kontraktens udformning. Den blev forhandlet i al hemmelighed og underskrevet uden involvering af medlemslandenes regeringer eller EU-Parlamentet.
Aftalen har ikke været offentligt tilgængelig i sin fulde ordlyd, men det er kommet frem, at medlemslandene hæfter solidarisk for hele beløbet og ikke har mulighed for at frasige sig deres kvoter uden økonomisk straf.
Kritikere kalder det “en blankocheck til Pfizer” – og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor von der Leyen alene skulle føre forhandlingerne uden Kommissionens sædvanlige vaccineindkøbsgruppe eller juridisk kontrol.
Flere parlamentarikere har krævet adgang til forhandlingsnotater og udkast, men er blevet afvist med henvisning til fortrolighed.
Et demokratisk underskud i realtid
Man kan frygte, at ‘Pfizergate’ blot er toppen af isbjerget, hvor EU-toppen opererer helt på egen hånd uden gennemsigtighed, ansvarlighed og medlemslandenes opbakning.
Læs mere her :
Læs mere om Ursula von der Leyen her :
…