Nu kan PET snart overvåge os alle – helt ned til mindste detalje
Var der nogen, der nævnte filmen Minority Report med Tom Cruise?
Her skal Tom Cruise fange forbrydere, der ikke har lavet nogen forbrydelse endnu – men ender end selv at blive jagtet.
På ægte smoke and mirrors (afledningsmanøvre) vis er regeringen for tiden igang med at snige masseovervågning ind af bagdøren, mens de siger til befolkningen : “se her, se her på Grønland, USA og Ukraine!!!”
Justitsministeren Peter Hummelgaard vil nu have PET til at overvåge befolkningen – ned til mindste detalje – citat : “Med de nye værktøjer i hænderne vil PET få endnu bedre forudsætninger for tidligt og effektivt at kunne identificere og håndtere trusler mod Danmark – det kan være helt afgørende i den nuværende sikkerhedssituation.”
Med andre ord, at kunne finde potentielle kriminelle overvåge dem og derefter straffe dem – for forbrydelser, de endnu ikke har begået!
Ifølge lovudkastet må PET opbevare sådanne datasæt i op til 20 år. Formålet er at kunne “identificere mønstre og mulige trusler mod rigets sikkerhed”, oplyser Justitsministeriet
P3 nyheder har et kort recap over det her :
Nyt lovforslag åbner op for hidtil uset overvågning
Mediet arbejders skriver :
Et nyt lovforslag skal fremover give Politiets Efterretningstjeneste (PET) mulighed for at kunne indhente, samkøre og analysere tusindvis af data fra eksempelvis borgeres indlæg på sociale medier, oplysninger fra offentlige myndigheder og så videre ved hjælp af kunstig intelligens.
De vidtgående muligheder for at kombinere masseindhentning af data fra åbne kilder som eksempelvis sociale medier med behandling af data med kunstig intelligens får Institut for Menneskerettigheder til at advare om, at efterretningstjenesten fremover fører til en hidtil uset overvågning og registrering af den enkelte borger.
– PET kan med oplysninger, der skrabes ind fra alle tænkelige onlinekilder, tegne uhyre præcise profiler af enkeltindivider, påpeger direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.
Et af de primære formål med lovforslaget er at give PET bedre muligheder for at arbejde med “større sammenhængende datasæt”.
Det kan eksempelvis være oplysninger fra netaviser, offentlige registre, offentlige diskussioner på sociale medier, kommentarfelter, blogge, akademiske udgivelser, virksomheders hjemmesider og så videre.
Også oplysninger om betaling af abonnement eller andre former for betalingstjenester bliver tillige anset som offentligt tilgængelige, som PET frit kan indhente.
Den slags masseindhentning af data om borgerne “vil udgøre en risiko for meget alvorlige indgreb i borgeres ret til respekt for privatliv”, advarer Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar.
Selv om PET får nye, indgribende beføjelser til at indsamle og behandle store mængder data om borgerne, får borgerne ikke flere retsgarantier.
Institut for Menneskerettigheder er især kritisk overfor, at lovudkastet ikke forpligter PET til at tage hensyn til menneskerettighederne og retssikkerheden. Det gælder eksempelvis PET’s beføjelser til at efterforske borgere med udgangspunkt i enorme mængder data.
Samtidig lægger lovforslaget op til, at PET vil kunne træne maskinlæringsmodeller til at genkende mønstre i disse data. En sådan udvikling øger overvågningstrykket markant, forklarer chefkonsulent i den uafhængige juridiske tænketank Justitia Mikele Schultz-Knudsen til Arbejderen.
Formålet med den massive overvågning er blandt andet at give PET mulighed for at lave generelle vurderinger af fremvæksten i ekstremisme og forskellige trusler mod Danmark.
– Men giver lovforslaget PET mulighed for at bruge dataene til at finde konkrete personer og efterforske dem. Og der begynder det at blive lidt mudret, hvad PET egentlig må bruge de her data til, advarer Mikele Schultz-Knudsen.
Læs mere her :
PET har sådan set hele tiden kunne overvåge befolkningen
Den juridiske tænketank Justitia er blandt de skarpeste kritikere af lovforslaget. Ifølge chefkonsulent Mikele Schultz-Knudsen vil loven give PET en beføjelse til bred masseovervågning.
“Det er et meget bredt indgreb. Hvor man tidligere har søgt data med udgangspunkt i konkret mistanke, vil det her ramme os alle,” udtaler han til Politiken.
Justitia advarer i deres høringssvar om den såkaldte “chilling-effekt”, hvor borgere ændrer adfærd, fordi de ved, at deres onlineaktivitet og persondata bliver overvåget.
“Det kan afholde folk fra at udtrykke sig kritisk på sociale medier, deltage i demonstrationer eller blot søge lægehjælp,” advarer Justitia.
Er vi på vej mod et overvågningssamfund?
Mediet Zetland skriver :
Regeringen har med justitsminister Peter Hummelgaard i front fremsat et forslag om en ny lov, der skal give Politiets Efterretningstjeneste “værktøjer, som er nødvendige for, at tjenesten effektivt kan varetage sine vigtige opgaver”, som det hedder i en pressemeddelelse (Justitsministeriet).
Politiets Efterretningstjeneste skal have mulighed for at indhente store datasæt med oplysninger om danskerne. Det kan være datasæt, der i forvejen er frit tilgængelige på nettet, som for eksempel de spor, vi konstant sætter os, når vi surfer rundt på nettet.
Men det kan også være data fra alle mulige offentlige registre, for eksempel vores skatteoplysninger, sundhedsdata, den slags.
Det vil give PET mulighed for at opbygge meget store mængder data, som de så kan bruge til efterforskning, hvis der for eksempel opstår en mistanke om, at en borger er terrorist (Politiken).
Forarbejdet til den nye lov er blevet mødt med en byge af kritik fra både eksperter og organisationer som Institut for Menneskerettigheder og tænketanken Justitia. De frygter, at Danmark udvikler sig i retning af et overvågningssamfund (Berlingske).
Og trods den omfattende kritik er det fremsatte lovforslag kun ændret en smule (Politiken).
Læs mere her :
https://www.zetland.dk/historie/sYROgUL4-aopXLwdn-edbd2
Rapport: Øget overvågning udfordrer retsstaten
Mediet Justitia skriver :
På samme vis bliver danske borgere udsat for markant mere dataovervågning end tidligere. Samtidig er rammerne for det myndighedsmæssige skøn til at vurdere, hvornår og hvilke oplysninger, der systematisk skal videregives og samkøres i kontroløjemed, i væsentlig grad blevet udvandet.
Myndighederne kan derfor mere eller mindre frit beslutte, hvad der kan anses for nødvendigt for kontrolindsatsen. Det indebærer en markant øget adgang til at indhente, genanvende og samkøre oplysninger både internt og med oplysninger indhentet fra andre myndigheder, private virksomheder og offentligt tilgængelige kilder.
Det sker til formål, som både omfatter kontrol, profilering, risiko-scoring og til udvikling af algoritmer og it-systemer.
Læs mere her :
https://justitia-int.org/rapport-oeget-overvaagning-udfordrer-retsstaten
Antimyndigheds ekstremisme
I 2022 smed PET en ny gruppe ind i trusselsvurdering: ’Nogle har et ekstremistisk tankesæt’
DR skrev i 2022 :
En af Politiets Efterretningstjenestes (PET) opgaver er at overvåge skyggesiderne af vores samfund, som konstant udvikler sig.Og i tjenestens nyeste trusselvudering peger man på et nyt fænomen, som kan true dele af vores samfund.
PET kalder det “antimyndighedsekstremisme”.
Det udspringer først og fremmest af coronapandemien og dækker over personer, som taler om nødvendigheden af at bruge vold mod folkevalgte og fagpersoner.
CTA (Center for Terroranalyse (CTA) under PET) tilføjer, at det nye fænomen ikke primært udspringer fra etablerede ekstremistiske ideologier såsom militant islamisme, højreekstremisme eller venstreekstremisme.
Men CTA noterer, at ekstremisterne og aktivisterne ofte kommer i de samme miljøer, som både findes online og fysisk, og hvis man tilsætter alternative miljøer, kan det skabe det, som CTA kalder “hybridmiljøer med eksempelvis højreekstremister”.
Maia Kahlke Lorentzen er researcher og rådgiver hos Cybernauterne, der arbejder med cybersikkerhed, digital forståelse og research af teknologiske fænomener og internetkultur.
Hun er enig med CTA i, at der kan opstå en farlig blanding.
– Der kan ske noget krydsbestøvning rent ideologisk, så det bliver mere hadfuldt. Måske er der noget voldsparathed, der kan smitte. Eller der opstår en konkret indgang til våben- eller kamptræning.
Men det kan også være personer, der i forvejen er meget konspiratoriske, som bliver lullet ind i de her miljøer, siger hun.
Maia Kahlke Lorentzen fortæller, at det ofte er på lukkede fora på internettet, hvor tingene kan tage fart.- Her føler de, at der er reel ytringsfrihed, hvor højreradikale mødes, som har en fælles opfattelse af at blive censureret væk, når de føler, at de er de eneste, der har “set lyset”, siger hun.
Læs mere her :
https://www.dr.dk/nyheder/indland/pet-pet-pet
Politiken skriver :
Ifølge Center for Terroranalyse (CTA) indgår trusler og intimidering i de virkemidler, som den særlige kategori af ekstremister benytter sig af.
Truslerne rettes mod blandt andre politikere og fagpersoner. Og det foregår især på sociale medier.
Desuden hedder det i rapporten, at de venstreekstremistiske miljøer ikke udgør nogen alvorlig trussel. Den er minimal, fremgår det af analysen. (Kigger man på virkeligheden, så er dette en lodret løgn – tag fx Antifa, Black Lives Matter, Redox og nogle af de mange andre fascistiske (betalt af staten /NGO’er) fraktioner).
Ekstremismen udfolder sig i form af chikane og trusler. De hadefulde ytringer kan få ’psykisk uligevægtige eller meget påvirkelige personer til at begå vold, der kan have karakter af terror,’ står der i rapporten.
Langt hovedparten af de grupper, der er kritiske overfor myndighederne, er fredelige, men nogle få har en anden profil, mener CTA.
For dem er der sket et skred. Fra at have et snævert fokus på nedlukningen i samfundet på grund af corona er der opstået et ’radikaliseret antimyndighedsekstremistisk fokus’, hedder det.
Disse personer kommer med trusler, opfordrer til vold og refererer for eksempel til en kommende borgerkrig, som skal straffe ’landsforræderne.’ Også forskellige konspirationsteorier trives i miljøerne, kan man læse i rapporten.
https://politiken.dk/danmark/art8694352/Ekstremister-bruger-corona-i-deres-kamp-mod-myndigheder
Lad os lige se på PET’s brochure, hvor de bl.a skriver :
“I 2022-udgaven af ”Vurderingen af terrortruslen mod Danmark” fastsatte CTA for første gang et terrortrussels-niveau fra antimyndighedsekstremisme, der er en sam-let betegnelse for en række narrativer om nødvendighe-den af at anvende vold mod eksempelvis folkevalgte.
CTA vurderede, at terrortruslen fra antimyndighedseks-tremister mod Danmark var i niveauet begrænset (niveau 2 ud af 5), hvilket i henhold til PET’s definitioner betyder, at der var en potentiel trussel og begrænset kapacitet og/eller hensigt.
Truslen fra antimyndighedsekstre-mister vurderedes som volatil og påvirkelig af aktuelle samfundsmæssige temaer eller udviklinger, som i perio-der kunne skærpe terrortruslen.”
Læs mere her.
MEN løser mere overvågning overhovedet mere kriminalitet??
Med de mange 1000 nye kameraer, der er sat op de sidste år, skulle man tro, at der samtidig ville blive fanget mange flere forbrydere – men sandheden er, at politiet ofte slet ikke kigger på videoerne fra overvågningen – OG endnu oftere sylter de sagerne og vasker dem, for at nedbringe bunken af sager.
Altså, at politiet med vilje lader være med at finde/efterforske spor, henvendelser, beviser og videomateriale med oplysninger, hvilket så gør opgaven lille/ikke værd at efterforske, fordi der ikke er “kød på opgaven” – med mindre forbrydelsen omfatter for mindst en halv million kr.
Så hvad skal de mange kameraer egentlig til for??
Tit og ofte bliver det jo slet ikke efterforsket alligevel…
Eksempler på kritik af politiets håndtering af videomateriale
1. Butikstyveri i Haderslev
I en sag fra Haderslev blev butikkerne Matas og Kim Petersen udsat for tyveri, hvor der forelå både videooptagelser og vidneudsagn. På trods af dette og kendskab til gerningsmandens identitet, blev der ifølge butikschefen ikke foretaget nogen handling fra politiets side. Dette førte til politisk kritik og spørgsmål i Folketinget om politiets manglende indsats.
Læs her.
2. Voldtægtssag uden grundig efterforskning
Kirstine Holst beskrev i en artikel, hvordan politiet i hendes voldtægtssag ikke foretog en grundig efterforskning. Trods tilgængelige beviser som billeder af skader og vidneudsagn, blev disse ikke korrekt behandlet. Politiet afhørte vidner telefonisk uden at lade dem godkende deres forklaringer, og DNA-beviser blev ikke undersøgt. Dette førte til frifindelse i retten og kritik af politiets håndtering af sagen.
Læs her.
Kritik af andre myndigheders håndtering af videomateriale
Arbejdstilsynets afvisning af borgeres videoer
Arbejdstilsynet har været genstand for kritik for ikke at anvende video- og billedmateriale indsendt af borgere i deres sagsbehandling. Eksperter har påpeget, at denne praksis kan føre til, at overtrædelser ikke bliver forfulgt, selv når der foreligger dokumentation. Dette har rejst spørgsmål om retssikkerheden og myndighedernes ansvar .
Læs her.
Dvs vil PET nu overvåge helt almindelige mennesker, fordi de fx er kritiske overfor corona narrativet, overfor klimaløgnen eller regeringen??
Hvad må man overhovedet efterhånden i dette ekstremt overvågede, kontrollerede og regulerede land???
