2. marts 2024
Fra Facebook
En biologs bemærkninger om en dyrlæges faglige formåen

Her ligger de 10 nye Parker :

https://www.magasinettolt.dk/blog/10-nye-naturnationalparker-er-udpeget-se-placeringerne-her/

Ulla Gottliebsen :

Desværre anses biologer for at være eksperter i, hvordan dyr skal behandles i de nye “natur”projekter. Læs (eller genlæs) forherligelsen af biologer og nedvurderingen af dyrlæger. Derefter dyrlæge Lotte Bøgedal skarpe og oplysende berigtigelse.

Lotte Bøgedal :

Rasmus Ejrnæs har endnu engang besøgt Mols Lab i selvskab med DR Nyheders YouTube-kanal. Jeg ved ikke om det er lovligt at dele, så det gør jeg ikke.

Rasmus Ejrnæs evner åbenbart det ingen andre gør. Han ved hvad dyr tænker og føler🤔 ikke engang jeg, med 50 års erfaring i arbejde med heste, deraf de 30 som dyrlæge, tør påstå jeg ved hvad dyr føler.

Men en ting ved jeg med 100% sikkerhed og det er at INTET DYR ønsker at dø af sult.

Dette er en meget lidelsesfuld død. Ejrnæs udtaler:

En hest der løber er ikke sulten!

Vrøvl. En hest er et flokdyr og vil altid følge flokken. Selv et hårdt såret eller sygt dyr vil løbe, hvis flokken løber. Først når dyret er så afkræftet, at det ikke mere kan flytte sig vil det opgive at følge flokken. Næste trin er herefter døden.

Dyrene må ikke sulte!

Rigtigt nok, dyrene i Danmark må ikke sulte, da her endnu ikke er givet dispensation fra Dyrevelfærdslovens §3. Det respekteres bare ikke på Mols.

Hvem bestemmer om dyrene sulter? Det gør biologer. De selvsamme biologer der er Rewilding-fanatikere og ikke kender til ordet Vinterfodring.

Ejrnæs udtaler at et dyr hellere vil dø af sult end at blive skudt….. lad lige den hænge lidt så I kan fordøje den idiotiske udtalelse.

Dyrene på Mols Lab er vilde og sulter derfor ikke.

Dyrene er udviklet til at leve i den frie natur hele året rundt. Måske for mange 1000 år siden, men er efterfølgende blevet domesticeret. Bare fordi en flok insektbiologer lukker tamdyr ud i en lille indhegning, bliver de ikke vilde. Vilde dyr lever ikke bag hegn. Dyr bag hegn er lig med ansvar. Et ansvar for at dyret som minimum har adgang til foder, vand, tørt leje, ly og tilsyn. I Danmark vokser græsset ikke i 5 mdr fordi klimaet er for koldt. Græs er kreaturer og hestes vigtigste fødekilde. Så Hr Ejrnæs… endnu engang har du uret.

Dyrene på Mols Lab sulter og er ikke vilde.

Dyr der parre sig har det godt!

Dyr parer sig, også selv om de ikke har det godt. Især hvis det ikke er hingsten, der er ved at dø af sult. En hingst vil springe på enhver hoppe også selv om den er syg. Kun sult er en større drift end sex/parring. Bliver hoppen drægtig vil naturen gå sin gang og der vil måske komme et føl. Måske til stor belastning af hoppen, der vil blive endnu mere svækket. Når hingsten går frit med hopperne vil føllene også ofte komme til verden sent eller tidligt på året. Dvs de bliver overladt til sig selv, i koldt, blæsende og regnfuldt vejr. Lider herved unødigt. Så… forkert endnu engang..

Ingen dyr vil vælge at blive kastreret frem for at sulte ihjel? I modsætning til Ejrnæs, ved jeg heller ikke her, hvad dyrene føler. Men af erfaring, ved jeg at en hingst der kastreres, efterfølgende ikke bliver trist, deprimeret eller går fra foderet. De bliver endda mere omgængelige og fornuftige. (Måske nogle af de to-benede, ville have godt af en tur under kniven😉)

Dyr aflives hver dag i Danmark!

Det har Ejrnæs sørme ret i. Men… så heller ikke længere.

Dyr i Danmark aflives pga af sygdom eller slagtes for at vi kan spise dem. De aflives ikke pga sult. At sulte et dyr er trods alt stadigt strafbart i Danmark. Både for den private mand, men overraskende nok også for dyrene på statens arealer. Selv om definition af sult og huld gradbøjes ret kraftigt af tilsynsførende myndigheder og biologer, er kravet stadigt, at dyr der går ude om vinteren, som minimum skal være i normal hulds.

Hvis der kan ses ribben, er dyret under normal huld.

Heste og kreaturer er en naturlig del af Danmarks natur!

Nej ikke rigtigt. Forskning viser at store græssere ikke har været en naturlig del af af Danmarks natur. Skoven bar for tæt og klimaet for koldt. De kom kun herop, da stenalderbonden åbnede skovene for at dyrke jorden og derved skabte lysåbne arealer. De overlevede også kun pga af det lille magiske ord, der ikke findes i biologers ordbog, nemlig VINTERFODRING.

Så alt i alt synes jeg ovenstående udtalelser vidner om total mangle på forståelse for hestes fysiologiske behov.

Og her vil jeg lige tillade mig endnu en gang, at indsætte en biologs bemærkninger om en dyrlæges faglige formåen. (Opslag fundet af dyrlæge Lene Kattrup, i Biodiversitet.dk 17.10.21)


HØRING AFSLUTTET”Der er kommet i alt 114 høringssvar til Naturnationalpark Tranum, 57 til Naturnationalpark Stråsø og 64 høringssvar til Naturnationalpark Almindingen. De indkomne høringssvar bliver lagt på hjemmesiderne efter sommerferien.”Find mere info og link til relevante sider her:https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/lokale-nyheder/2022/juli/hoeringen-af-planerne-for-naturnationalpark-tranum-og-naturnationalpark-straasoe-og-naturnationalpark-almindingen-er-afsluttet/


Af Per Øxenholt:

Rewildingen ligner en klar fiasko i praksis

Rewildingens konsekvenser for vore naturarealer bør undersøges, før det sættes i gang i hele Danmark.

De planter, som dyrene ikke kan leve af, vil tage over. Her gyvel på Molslab. Andre steder spredes ahorn, birk, brombær og ikke mindst engbrandbæger mv.

Heste og kreaturer kan ikke holde et naturareal lysåbent, hvis dyrene skal overleve.

På Molslab har de allerede brugt millioner af kroner (donation fra fond bl.a.) på maskinelt at fjerne gyvel. Lige lidt hjælper det, og hvad har det med vild og selvforvaltende natur at gøre?

Evaluering af rewildingens konsekvenser for naturtilstanden, for biodiversiteten og for dyrene (de vilde og de tamme) nødvendig.

Hvorfor sørger Miljøminister lea Wermelin ikke for at rewildingens konsekvenser evalueres af uvildige sagkyndige?

FØR rewildingsideologien praktiseres i Tranum og andre steder?

https://www.facebook.com/groups/292644115825079/permalink/557983232624498/?app=fbl

Loading