3. december 2024

Hej dansker – føler du dig fri – føler du dig glad ?

Skrevet af Realnews admin :

Hej dansker – føler du dig fri – føler du dig glad ?

Dette er et spørgsmål til alle de gennemsnitsdanskere, som (stadig) ejer et hus og en bil, som kører på job hver dag, som køber ind i et supermarked på vejen hjem, og som i det hele taget lever et helt almindeligt liv, som vi kender (eller kendte) det.

Vi kan starte med dit hus, hvor – hvis du bor, hvor der en grundejerforening – din have og omgivelser er gennemreguleret af regler for, hvordan den skal se ud, hvor høj hækken må være, hvornår på måneden man skal slå græs, hvilke slags blomster, man må have osv. Derudover betaler du for vand – og en uanseelig afgift for at komme af med vandet igen i vandafledningsafgift uagtet, at du måske har brugt en del af vandet på at vande dine blomster i haven. Kommunen regulerer, hvordan du må indrette din have, hvor meget og hvor højt du må bygge, hvad farve din mur og tag har, og de bestemmer også, hvor mange skraldespande, du skal have stående udenfor – og at du da lige skal betale xtra via skatten for alle de skraldespande, som du tvinges til at sortere dit skrald i – også selvom det er noget, du gør normalt, og selv tager ud på genbrugspladsen med.

Du betaler for selve huset – for lån, bidrag og renter – og derudover betaler du da lige xtra skat for at eje huset, som du har købt – OG grunden, som huset ligger på – og denne skat svinger fra 16 % til 34%, alt afhængigt af, hvor huset ligger henne. Derudover betaler du jo også via din løn kommuneskat – som også ryger til kommunen.

Du tager på job og kører frem og tilbage i en bil, der også bliver vel-reguleret af staten : hvilken du må købe, hvor mange afgifter der er på, hvornår den skal synes, og hvad den skal koste alt i alt – og tanker du den på vejen, så betaler du ca en 3. del af brændstofprisen i afgifter til staten – dette gør du selvfølgelig med glæde, for frem og tilbage skal du jo ! Så, husk at få bilen synet snart, betal din grønne afgift plus vægtafgift og CO2-ejerafgift, der takket være den nuværende socialdemokratiske regering og dens støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten jo stiger i alt 37% hvert år til 2026 – for ellers kommer staten og klipper dine plader – ligesom du skal huske at få den serviceret på et autoriseret og lidt dyrere værksted, for får man den serviceret på et normalt og kvalitetsmæssigt i orden værksted, så frafalder garantien.

Nå men, du tager på job – et job, du måske ikke nødvendigvis elsker, men det er et job, for regningerne skal betales, og du føler ikke rigtig, du har noget valg.

Af din løn betaler du ca. 40% skat – og er du i den “tunge” liga, betaler du da lige noget xtra i skat, som kaldes topskat – du ved, de bredeste skuldre skal betale noget mere til dem, der ikke arbejder – eller gider arbejde. De får i øvrigt næsten lige så mange penge, brutto, som dig, i form af alle de tilskud, gratis dagpleje, xtra børnepenge, hjælp til tandlæge, skole, gratis transport, osv. osv. – men det skal du ikke tænke på – du skal bare betale din skat med glæde og så sige tak ! Udover din skat, som du jo betaler med glæde, betaler du også skat af den tlf., du måske har lånt fra arb., den pc, du har lånt, den bil, du har lånt, og andre “goder” der gør, at du kan udføre dit arbejde – så du ikke selv skal ud og investere i div. remedier for at udføre et stykke arbejde for din arbejdsgiver, der jo tjener på, at du arbejder for ham.

Efter job kan det være, du skal ned for at købe ind – det gør du i de få supermarkeder, der efterhånden er tilbage – de små er jo blevet smadret af astronomiske høje energipriser – eller af de store, da de er de eneste, der bl.a. har fået lov til at være åbne i corona tiden, og som i øvrigt ender med at overtage hele markedet. Her betaler du på hver eneste vare moms og div. afgifter, der bliver lagt ovenpå af staten, så de kan kradse endnu flere penge ind fra dig. Køber du nødder – hvis du har råd til det vel og mærke – så kan du glæde dig over, at Danmark er det eneste land i verden, der har afgift på dem ! Hvis du nyder tobak, så kan du glæde dig over, at omkring 40 kr. af pakkens pris går direkte til staten til afgifter og moms, og det samme gælder for alkohol, hvor der også er en masse afgifter på.

Hvis du er heldig, får du lov til at betale med kontanter – men flere og flere butikker foretrækker nu digitale penge, da det er nemmere for butikken, og fordi det efterhånden er blevet så dyrt for butikken at håndtere kontanter, takket være staten, der gerne vil kontanterne til livs, da de gør, at folk kan bruge penge, som staten ikke har kontrol over, og da staten godt kan lidt at have kontrol og kontrollere alt, hvad du gør, så vil de gerne have kontanter afskaffet helt – og helst snart. De barsler således med noget, der hedder CBDC, Central Bank Digital Currency, som er statens ækvivalent til bitcoins – for bitcoins vil de også gerne af med, da dem kan de heller ikke styre – så de vil gerne at alle skal over på deres CBDC, så de igen kan styre alle mennesker !

Har du større husdyr, regulerer staten også, hvad du må have, hvor mange du må have, hvad det koster at have dem og en hel masse andre ting. Fx skal du lave gødningsregnskab, de skal alle registreres, mærket, have chip og pas, og de skal indberettes til div. statslige instanser, og du må ikke købe eller sælge, uden staten ved det – og hver gang koster det penge.

Har du fx hest, skal det registreres, og det koster 180 kr. om året at have selve hesten, og du må max. have 4 – ellers skal du registreres som avler – og dette koster flere penge – derudover skal du registrere alt det, den/de spiser, for den/de er automatisk registreret til konsum, dvs. at hvis/når den skal slagtes, så skal staten vide hvad den har spist, hvor meget, hvad slags osv., fra dens første åndedrag til det sidste. Skal den til DAKA koster dette også mange 1000 kr. i skat, moms og afgifter – så man skal i et ret tidligt stadie beslutte, hvordan man vil komme af med hesten igen for ikke at blive ruineret.

Har du høns er der også en masse regler – hver kommune regulerer forskelligt – og nogle kommuner er strengere end andre. Husk nu, at du ikke må sælge æggene fra dine høns til naboen, eller give dem køkkenaffald, for dette er også forbudt og kan ende i store bøder.

EU basler i disse dage med, at alle ALLE husdyr skal registreres – dvs. alt fra marsvin til store dyr – for så har de styr på, hvad folk har af dyr – og så er det nemmere at slå alle dyr ned, skulle man ende i en ny slags corona tid, hvor staten uden lovhjemmel eller grund beslutter, at en bestemt slags dyr skal aflives fra den ene dag til den anden. EU landene skal så selv bestemme, om de vil indføre det eller ej, men vi ved jo alle, at DK er et EU dukseland, så mon ikke dette også bliver indført. Så husk lige at registrere Ninus, Stampe og hamstret Basse, for ellers kan der vanke bøder.

Du kommer hjem og skal lave mad – men måske har du ikke råd til at bruge komfuret – for afgifterne på elpriserne er banket så hårdt op af staten, at du ikke har råd til at stege din plantebaserede bøf på panden – så det bliver salat, tomater og agurker fra Spanien og rugbrød uden smør igen i dag. For det er meget bedre at købe grønsager fra udlandet, da det gavner vores eget klima aftryk. Måske i morgen, hvis du kommer tidligere hjem fra arbejde, og hvor el-priserne er lavere, fordi solen stadig skinner eller vinden blæser – overarbejde er jo nødvendigt i disse dage, nu hvor alt er steget så meget ! Og husk nu kun at købe plantebaseret mad, da staten vil have dig til at droppe kød og andre animalske produkter helt, da det belaster klimaet og sætter et for stort CO2 aftryk – også selvom vi har det laveste antal køer, vi nogensinde har haft og 7 % mere skov end i starten af 1900 tallet ! Derfor skal du spise vegetarisk – helst vegansk, og SKAL du absolut ud og spise kød, kan du få lov til at spise orme i forskellige afskygninger, fx som som mel i “bøffer” eller i smoothies uden mælk – for de afsætter et meget mindre CO2 aftryk, og så smager de jo så godt – de siger alle de rige og kendte selv i alle deres reklamer !

Endelig kan du slappe af og se noget fjernsyn i batteri-stearinlysets skær, mens du pakker dig godt ind i en stor dyne, for varme har du ikke råd til, eftersom staten også her har klampet afgifterne i vejret, både på el (ok, ok, du får 4 øres rabat fra næste år – der så bliver ædt op af de stigende forbrugstariffer – så reelt får du kun 0.9 øre mere pr. KWh), gas og afgift på brænde – og brændeovnen fik du jo fjernet, fordi den var fra før 2008, og du har ikke råd til at få installeret en ny – i øvrigt har du heller ikke råd til brænde, eftersom prisen på brænde og/eller træpiller er eksploderet – og/eller der ER slet ingenting at få fat i nogle steder ! Nå, men du skal til at se TV – og her får du lov til at se 2 danske kanaler, der begge er statskontrollerede og styrede – de viser og fortæller dig kun enten genudsendelser, eller hvad staten vil have dem til at vise – for viser eller fortæller de dig noget andet, så trues de bare med at miste statsstøtten. Så du får de nyheder og fortællinger af vide, som staten vil have, du skal vide – alt andet forties og undertrykkes, så dette får du ikke noget af vide om.

De statskontrollerede og styrede medier tvangs-betaler du i øvrigt for over skatten – også selvom du ikke bruger dem – “for det KUNNE jo være, du brugte dem”, og derfor SKAL du betale – det er ihv. det, man får af vide, hvis man spørger kanalerne direkte.

Derudover kan du få lov til at se nogle andre danske programmer, lavet fra udlandet, for så kan de vise reklamer i ét væk, og andre ligegyldige programmer, der egentlig ikke har andet formål end at sløve din hjerne og underholde dig, så du helt glemmer og undgår at tænke en selvstændig tanke – sæt nu, du kom til at tænke over, hvor miserabel du egentlig er og har det, eller hvor utilfreds med tingenes tilstand, du egentlig er. For dette må du helst ikke tænke over eller snakke med andre om – derfor er det bedst at du forbliver isoleret, pacificeret og holdt hen med div. valgløfter og valgflæsk, mens staten kontinuerligt fratager dig endnu flere friheder, rettigheder og indskrænker dig dag for dag for dag for dag….

Og i morgen starter hamsterhjulet forfra….

Så jeg spørger dig igen, kære dansker, er du fri, er du glad……?

Loading