4. oktober 2024

Vågn nu op danskere – vil I plastres til i solceller og

Af Carsten Dreisig Hansen

Det haster mere end nogensinde med, at få et flertal af danskerne til at indse og forstå hvad det helt præcist er, at vindmølleindustrien, deres grådige lobbyorganisationer og deres “grønne” stik-i-rend-drenge fra regeringen har gang i…

https://avisendanmark.dk/artikel/kristian-jensen-det-m%C3%A5-ikke-tage-%C3%A5revis-at-rejse-en-vindm%C3%B8llepark

Desværre har vores folkevalgte politikere slet ikke lyst til at præcisere og oplyse om hvor i landet de mange vindmøller og solceller skal stå.

Vi nærmer os nemlig et folketingsvalg, og de “kære” politikere har sådan set slet ikke lyst til at fortælle noget der kan få os vælgere op i det røde felt….

Hvis nogen stadig ikke har forstået det, så er deres plan, at fylde den danske natur med kæmpe vindmøller og enorme solcelle-parker, PtX anlæg, og hundredevis af kilometer højspændings-master og kabler som skal transportere strømmen fra vest-danmark og Lolland, på tværs af landet, ind til de naiv-grønne byboere på den jyske østkyst, Fyn og Sjælland/København som hungrer efter mere “grøn” energi…

Et projekt der kommer til at koste ufattelig mange milliarder kroner og få enorme negative konsekvenser for naturen og miljøet.

Men hvem er det egentlig lige der kommer til at sidde tilbage med “regningen”..?

Jeg skal garantere jer for, at det ikke bliver de 179 folkevalgte politikere i Folketinget. Det bliver heller ikke lederne i vindmølleindustrien, energiselskaberne der står for opstillingen, eller deres fælles lobbyorganisationer som f.eks Green Power Denmark. Det bliver heller ikke det store flertal af vælgerne med bopæl i og ved byerne, som jo er landets største aftagere af energi.

Jeg forventer heller ikke, at landets kommunal-politikere tager ansvaret.

Det bliver derimod Danmarks natur og de stakler som bor og lever i de områder hvor lortet skal stilles op…

Forestiller de sig virkelig, at vi bare vil sige tak og stiltiende finde os i det..???

Desværre kan (eller vil) et flertal af danskerne endnu ikke gennemskue hvilke katastrofale konsekvenser det vil få for Danmarks natur.

Vi er derfor nødt til at kræve af vores naiv-grønne politikere, at de fremlægger en detaljeret beskrivelse af, samt en tilhørende uvildig miljø-konsekvens-rapport om, deres utopiske plan om 4 gange så meget energi fra landbaserede vedvarende energikilder.

Hører I efter, Mette Frederiksen, Dan Jørgensen, Lea Wermelin og Kristian Jensen …??!!

Man fornemmer i disse dage en stemning af “panik før lukketid” blandt tilhængerne af uhæmmet opstilling af vindmøller og solceller…

På det netop overståede folkemøde på Bornholm, blev der lavet en lille afstemning blandt tilhørerne til en debat om A-kraft i Danmark. Resultatet var meget interessant.

Læs mere her:

https://www.facebook.com/groups/6149554153/permalink/10160102509224154/?app=fbl

Den ultimative tragedie er ikke undertrykkelse og grusomhed foretaget af onde mennesker, men at gode mennesker forholder sig i tavshed hertil.”

Martin Luther Kings kloge ord passer desværre alt for godt på den situation vi står i lige nu.

Kom nu Danmark. Sig stop til flere vindmøller og solceller i naturen, inden det er for sent. Også selv om det i første omgang ikke lige er DIN baghave det går ud over…

Det er også DIN natur i DIT Danmark, der bliver ofret på klima-krisens naiv-grønne alter….

!!#stopvindmøller

Loading