4. oktober 2024

EN SAND FOLKETS TJENER

Rasmus Prehn, som skal forestille at være (folkets) tjener, som ordet ‘minister’ jo betyder, er i sandhed en mageløs person.

Han kan både blæse og have mel i munden. Kommer pænt og klimapolitisk korrekt cyklende til arbejde, når kameraerne er tændte. Og farter land og rige rundt i CO2-spyende fly – når kameraerne er slukkede.

Han formår at spise frokost på ministeriets regning med journalister, som slet ikke er tilstede.

Nu har han holdt træde-vande-møde med forhenværende minkavlere om en genstart af et erhverv, som det slet ikke er meningen skal genopstå.

Apropos det at blæse og have mel i munden, så synes det at være et ganske udbredt socialdemokratisk talent. Man husker, hvordan både Helle Thorning-Schmidt og Mette Mink tordnede mod de forældre, der fravalgte folkeskolen for deres børn. Hvad gjorde de tvende S-damer så selv? Jo, de satte da deres poder i den private.

Moral er godt… osv. osv..

Kilder:

https://jyllands-posten.dk/debat/tegning/ECE14297524/dagens-tegning-kort-og-godt/

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/prehn-i-nyt-bilagsrod-skrev-forkert-navn-paa-middags-regning/9329771?ilc=c

https://www.bt.dk/politik/rasmus-prehn-har-floejet-paa-arbejde-80-gange-paa-16-maaneder

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-08-10-rasende-minkavlere-udvandrer-fra-mode

Loading