17. maj 2024

Ukraine vs Rusland, leoparder vs bjørne…

Ovenstående billede fremviser en Leopard 2, som er blevet ramt af et russisk ATGM Kornet i Syrien – ingen kampvogne er usårlige, hverken tyske, russiske eller amerikanske.

Skrevet af Tommy Ahlbom :

OM LEOPARDER OG BJØRNE!…

Og min måske overraskende konklusion!…

Så… nu sender vi altså også tunge angrebsvåben til Ukraine – det startede med hjelme og skudsikre veste, så ammo, så kortrækkende våben, så langtrækkende våben, nu kampvogne og Zelinsky kræver allerede gratis F-16 fly – altså vores.

Men hvad er det så for et krigsscenario, som vi sender de frygtindgydende leoparder ud i!?…

T-62 versus Leopard 2: Håbløst dårligere på alle punkter – men kan til nød stadig bruges i flankeangreb og baghold, hvor den stadig kan frembringe et “mobilitetskill” ved at ramme en Leopard 2s motorrum eller bælter.

T-72 versus Leopard 2: En hel del… dårligere på mange punkter – men kan stadig bruges i flankeangreb, baghold, overtalssituationer samt ”mobilitetskill”, især T-72B3 (2010)/T-72B3M (2016) med ny kanon, ammo og 9K119 Refleks guided missile system, som ER dødsensfarlig for enhver kampvogn.

T-80 versus Leopard 2: Noget dårligere på nogle punkter – men kan absolut stadig bruges. Generelt minder den meget om en tidlig T-90 mht. performance.

T-90A versus Leopard 2: Lidt dårligere på nogle punkter – men kan absolut stadig bruges. Generelt som den bedste T-72 med yderligere bedre ildkontrolsystem, bedre pansring og et TShU-1 beskyttelsessystem imod ATGM. Er de 2-1 eller 3-1 (eller skjult) får en Leopard 2 store problemer.

T-90M versus Leopard 2: På niveau med en Leo 2 plus/minus nogle procenter jf. emne. Endnu bedre pansring end T-90A, 20-40% bedre kanon, både APS Shtora-1 og APS Arena-M beskyttelsessystemer, bedre ammo, ammo-karrusel beskyttet af titanium og alle andre emner, inkl. sigte og radio, væsentligt opgraderet.

T-14 versus Leopard 2: Er bedre end en Leo 2, men kommer nok ikke i spil de næste 3-6 mdr. Revolutionerende design med ubemandet tårn samt ny kanon, ny motor, ny pansring, Irbis-K sigte, radar, toilet m.m.

Generelt for Leopard 2 (dvs. i Ukraine!…)

Svagheder:

1. Vægt (alle broer samt evt. mudder i Ukraine!).

2. Droneangreb (især tårn og motordæksel).

3. Logistik mht. brændstof, ammo, reservedele og mekanikere.

4. ATGM-angreb, navnlig de russiske 9M133 Kornet.

Styrker:

1. Kanon, især den (forholdsvise) nye L/55 kanon fra 2001.

2. Ildkontrol.

3. Pansring, som er gradvist forbedret fra A4, til A5, A6 og A7*(*men… ingen af dem kan modstå den nye 2A46M-5 kanon i T-90M og T-14)

Så umiddelbart!… ser en Leopard 2 ud til at være de fleste (ældre) russiske kampvogne klart overlegen – men jeg tror slet ikke, at det er det, der bliver Leopardens død på de ukrainske stepper, for ser I!…

Der bliver ikke skyggen af ”Combined arms” over en Leopard2s krigsførelse i Ukraine. Tværtimod, for Ukraine har ikke længere et flyvevåben, som kan bistå deres panserstyrker med beskyttelse og observation under fremrykning. Ligeledes kan Ukraine nu kun i en ringe grad beskytte deres panser med artilleri og droner.

For Rusland er det samme scenario faktuelt ganske anderledes. I samme øjeblik at en ukrainsk-tysk Leopard 2 bliver meldt ind af russiske spejdere (eller etniske russere!…), vil det sværme over dem med droner, kamphelikoptere og jagerbombere inden de når deres indsatsområde! Hals- und Beinbruch!

Ud af hver 50 Leopard 2, som NATO vil køre ind i Ukraine, tror jeg, at det følgende scenario vil indtræffe;

– 5-15 Leopard 2 vil blive elimineret af langtrækkende russiske missiler i varehuse eller på vej til fronten via jernbanen.

– 15-20 Leopard 2 vil blive elimineret af russisk artilleri, droner, kamphelikoptere eller Su

-25 det sidste stykke vej til fronten.

– 0-5 Leopard 2 vil blive nedkæmpet af russiske ATGM-hold eller panserjægere tæt på fronten.

– 5-10 Leopard 2 vil blive elimineret af teknisk nedbrud, tuberkulose i besætningen eller mangel på brændstof og granater (og så bliver de uha!… efterladt til de fæle fæle bjørne!).

Og de eventuelt sidste 0-25 Leopard 2, vil så møde russiske kampvogne i træfninger, hvor de med stor sandsynlighed er i større eller mindre undertal, og hvor besætningerne på de russiske kampvogne har 10-20 gange så lang træning.

Under de omstændigheder, vil jeg så absolut foretrække at være… en bjørn!

PS Dusøren for en ukrainsk/tysk Leopard 2 er endnu ikke offentliggjort, men I kan roligt stole på, at hver eneste Ivan M/K ml. 10-70 år med en lommekikkert fra Harald Nyborg vil spejde efter alt, der bare minder… om omridset af en tysk kampvogn.

Jeg vil endda gå så langt at mene, at når host-host ”Ruslandseksperten” Karsten Skjalm postulerer, at de russiske soldater kun angriber med skovle i Bakmuth, kan han faktisk få sit ønske opfyldt, hvis en af hans UkroNazi-partnere maler et hagekors på siden af en ukrainsk-tysk Leopard 2, for så garanterer jeg, at russerne vil angribe den på gåben, i rullestole, med stokke, kartofler, skovle, æg og deres tænder, indtil udyret er dræbt.



Loading